Transport og rejser

Ansøgningsskema: Bevilling af rejser, konferencer og øvrige udgifter

Forsikring

Aarhus Universitet er underlagt statens selvforsikringsordning. I skadestilfælde bærer AU derfor selv den økonomiske risiko, og udgifter dækkes af det enkelte institut, center, administrative enhed m.v. Det er Europæiske ERV, der på statens vegne administrerer ordningen. Aftalen er alene en administrationsaftale, hvilket betyder, at det er Europæiske ERV der vurderer, om der foreligger et skadestilfælde som Aarhus Universitet er erstatningspligtig for.  

Læs mere om AU's rejseforsikring her:

Anmeldelse af skade, bagage forsinkelse m.v.

Får du en skade, skal du udfylde og sende skadesanmeldelsen til Europæiske ERV her:

Bemærk, at du i anmeldelsen skal vedhæfte en bekræftelse fra din institutleder, vicedirektør eller administrationschef, der indeholder en bekræftelse af:

  • at du var ansat og var på tjenesterejse på skadestidspunktet
  • specificering af dit rejsetidspunkt
  • dit navn og
  • din fødselsdato

Forsikringskort

Det er ikke et krav at eje eller medbringe et fysisk kort for at være dækket af AUs tjenesterejseforsikring ved Europæiske ERV.

Hotelbooking

Når du skal booke en overnatning i Danmark skal du anvende AU's hotelaftaler:

Når du skal booke en eller flere overnatninger i udlandet, kan du bestille direkte hos hotellet eller gennem CWT. CWT viser alle de priser og muligheder, de har inden for deres aftaler med hoteller i udlandet. Dog opkræver de et gebyr for bestillingen. Du kan finde kontakt oplysninger til CWT's rejsekonsulenter her:

Lån af tjenestebil

Som CED-medarbejder har du mulighed for at reservere Arts' tjenestebiler. Arts råder over syv tjenestebiler i Aarhus og to i Emdrup, som kan benyttes til transport til konference, møde eller besøg i felten i Danmark. 

Bilerne må kun benyttes til tjenstlige formål inden for landets grænser.  Alle biler kan benyttes af fører med almindelig kørerkort (kategori B). 

Måltider, lokal transport og små fornødenheder

Når du skal have dækket dine udgifter til måltider, skelnes der mellem to typer af tjenesterejser:

  • Tjenesterejser under 24 timer eller uden overnatning ("éndagsrejser")
  • Tjenesterejser på minimum 24 timer, inklusiv overnatning

Der findes to måder at få dækket udgifter til måltider

  1. Refusion mod dokumentation
  2. Udbetaling af time- og dagpenge (diæter)

Læs mere her:

Rejsepolitik på AU

Find nærmere information om rejser under og over 28 dage, bestilling af rejser, retningslinjer osv. her:

Læs mere om AU's politik for køb af rejser og hermed relaterede udgifter: 

Samkørselsordning – Få eller giv et lift via Ta'Med-appen

I appen Ta’Med har AU fået oprettet en samkørselsklub, som gør det nemt at arrangere samkørsel med andre til og fra AU.

Sådan gør du

  • Meld dig ind i samkørselsklubben ved at downloade FDM's app Ta'Med og opret dig som bruger.
  • Tilføj herefter Aarhus Universitet som arbejdsplads.
  • Brug koden "AURide" for at få adgang til AU’s samkørselsklub.
  • Appen sørger for at matche jer.

Læs mere på m.au.dk/tamed, hvor du bl.a. finder vejledninger til appens funktioner og svar på ofte stillede spørgsmål.

Togbilletter og DSB

Togrejser og pladsbilletter i Danmark og til udlandet kan bestilles online via www.dsb.dk eller www.rejseplanen.dk og betales med AU-kreditkort.

Togrejser i udlandet bestilles via CWT, men vær opmærksom at bestillingen være CWT i hænde senest tre hverdage før togafgang, ved ændringer/refundering skal CWT have den fysiske togbillet ”i hånden”, før en ændring eller refundering kan finde sted, og at der skal betales til et bestillingsgebyr.

Læs mere her:

Din kontakt i sekretariatet