Sygdom og barsel

Sygdom

Hvis du bliver syg, skal du skal meddele det til din nærmeste leder med cc. til postkassen: medarbejder.ced@au.dk. Dette skal ske ved arbejdstidens begyndelse på første sygedag.

Du raskmelder dig ligeledes til nærmeste leder cc. medarbejder.ced@au.dk den dag du er rask og tilbage på arbejde.

Sekretariatet registrerer løbende sygefravær i AU's fraværsregistreringssystem.

Hvis sygefraværet har betydning for kolleger i forhold til opgaveløsning, mødedeltagelse m.v., bør du, såfremt det er muligt, orientere de relevante kolleger.

Desuden bedes du sætte autosvar på din e-mail.

Ved planlagt sygefravær, som eksempelvis operation eller lignende, skal nærmeste leder og  medarbejder.ced@au.dk orienteres om tidspunktet, så snart du er bekendt med det, således det er muligt at planlægge omkring opgaverne, mens du er fraværende.

Er du ph.d. studerende skal sygdom ligeledes meldes til din leder og medarbejderpostkassen. Ved længerevarende sygefravær skal det desuden meddeles Ph.d. skolen.

Du kan læse mere om sygefravær på AU's hjemmeside her.

Barn syg

Hvis dit barn bliver syg, og du har brug for at holde barnets første og/ eller anden sygedag, skal du meddele dette til din nærmeste leder med cc. til postkassen: medarbejder.ced@au.dk. Dette skal ske ved arbejdstidens begyndelse på fraværsdagen.

Du kan læse mere om fravær i forbindelse med barns sygdom på AU's hjemmeside her.

 

Barsel

Du kan læse mere om barsel på AU's hjemmeside her.

Her finder du også barselsskemaer, som skal indsendes i god tid  - se fristerne på hjemmesiden.

Skemaer indsendes til Julie i sekretariatet, som sørger for at videreformidle til HR. Samtidig bedes du orientere din leder om din forestående barsel.

Er du ph.d. studerende, skal du indsende skemaer til ph.d. administrationen og samtidig advisere din nærmeste leder og Julie i sekretariatet.

Din kontakt i sekretariatet

Julie Lykke Facius

Administrativ medarbejder